Se de 5 bedste kontorfællesskaber på Østerbro - Traditionernes højborg med et strejf af klimainnovation

Østerbro. Er det andet end emsige mødre, der kæmper om de populære pladser på fortovscafeerne? Ja. Østerbro er også innovativ klimakrisebekæmper i Aarhusgadekvarteret, fodbold i parken og afslapning i Fælledparken. Faktisk finder stadig flere ud af, at 2100 ånder og lever for mere end babymos og barnevogne, og du finder faktisk nogle virkelig fede kontorfællesskaber på Østerbro.

Gode grunde til at du skal vælge et kontorfællesskab på Østerbro

Hvis du overvejer et kontorfælleskab på Østerbro, så er der flere gode grunde til, at gøre den overvejelse til handling. For postnummeret 2100 rummer nogle virkelig spændende kontorfællesskaber - men oveni det, så kan valget af et kontorfællesskab her blive en strategisk vigtig beslutning, men det vender vi lige tilbage til.

For Østerbro anses som værende den finere og mere rolige del af København - eller kæmper ihvertfald tæt med Frederiksberg om den titel. Østerbro er opdelt en i ydre og indre del, der grænser op til henholdsvis Hellerup og indre by. Netop den placering skaber en stemning der grænser op mod det eksklusive, uden du mister den snert af byliv, man især ser på Trianglen og ned mod søerne.

Selvsamme og let modstridende atmosfære finder du på kontorfællesskaber på Østerbro. Her finder du nemlig velindrettede rammer, der emmer af dansk design, hvor ordet rene linjer nærmest ikke rækker - der findes sågar et sted med et orangeri.

Men samtidig finder man også mere rå, rustikke og traditionelle kontorfælleskaber, hvor det er i stedet er hyggeligt, der er nøgleordet.

Det vidde spænd betyder også, du kan finde et sted, der spejler dine værdier og behov i langt højere grad, end det gør sig gældende i andre bydele. De varierende rammer er dog ikke grunden til, at et kontorfællesskab på Østerbro kan vise sig, at blive en strategisk vigtig beslutning for din virksomhed. Det er beliggenheden tværtimod.

For med en placering på Østerbro, udsender du et signal, der understreger virksomhedens seriøsitet overfor samarbejdspartnere, kunder og potentielle kollegaer. Det kan især gøre det lettere at rekruttere, fordi bydelen er så letfremkommelig i både bil, på cykel og med offentlig transport. Beliggenhed er beviseligt et vigtigt parameter, når det kommer til ansættelse. Både i forhold til ansattes transporttid, men også i forhold til virksomhedens image.

Sådan kommer du til Østerbro

Med et kontorfællesskab på Østerbro får du mulighed for at vælge relativt frit mellem transportformer.

Er du i bil, finder du på Østerbro generelt mange parkeringsmuligheder. Herunder er det både en oplagt mulighed at parkere bilen langs private sidegader eller lige uden for parkeringszonen.

Lige et lille insider-tip her. Hvis du parkerer din bil på den nordlige side af Svanemøllebroen, slipper du for at betale for parkering. Herfra er det også muligt for at tage det offentlige mod den indre del af Østerbro, hvis dit kontorfællesskab er placeret der.

Derudover er der rig mulighed for offentlig transport til og fra Østerbro. Herunder fungerer Trianglen som knudepunkt for offentligt bustransport på Østerbro, og du finder hele fire S-togsstationer i denne attraktive bydel.

Når metrolinjen slår dørene op, bliver det endnu lettere at komme til og fra Østerbro fra hele København, og derfor giver det så meget mere mening, at vælge et kontorhotel på Østerbro.

Slutteligt er det selvfølgelig også nemt at tage cyklen til Østerbro - hvis du vel og mærke bor i København. Fordelen er at mange skal den modsatte vej om morgenen, og derfor kan du nyde en mindre trang cykelsti.

Livet i og udenfor et kontorfællesskab på Østerbro

Når du vælger et kontorfællesskab på Østerbro, får du adgang til smukke, grønne omgivelser fordi 2100 faktisk er den bydel med de fleste af slagsen. Du kan derfor let begive dig ud på “Walk’n’talks” med både kunder og kollegaer, uden at skulle gå det samme sted alt for mange gange. Hvad Kildevældsparken taber på størrelsen, vinder den på charmen, det er faktisk en lille parkperle.

Andre oplagte “walk’n’talk”-destinationer er de brede boulevarder, Fælledparken eller Kastellets volde, hvor du kan genere ideer til dit næste store projekt. Et lille tip er at tage på Kastellet på Store Bededagsaften, hvor det er tradition at gå en tur på voldene, spise hveder og synge solen ned med ‘Kong Christian stod ved højen mast‘ - ja, Østerbro er i sandhed traditionernes højborg.

Hvis hovedet virkelig skal klares, er en tur Østerbro Svømmehal oplagt. Hvad enten du vil tage baner eller svede lugten af kontor ud i en sauna, så har Østerbro Svømmehal noget til dig. Et lille tip her: I vintermånederne har vi alle sammen brug for et skud varme. Tag forbi kurbadet i kælderen, det fortryder du ikke.

Nogle gange kan det være nødvendigt at komme væk fra frokostordningen på kontorfællesskabet. Du kan med fordel besøge Aamanns på Øster Farimagsgade eller hente en seriøst god pizza i kælderen hos Gastronomia på Østerbrogade. Tonys på Østerbro er også et oplagt bud, hvis du hungrer efter det italienske.

Når det kommer til daglig- og delikatessevarer kan få bydele hamle op med Østerbro. Hvis du har fundet et skønt kontorfællesskab, som er perfekt for din virksomhed, men mangler idéer til en frokostordning, kan du selvproviantere her eller faktisk få Aamanns til at tage sig af det. God mad uden at tømme lommerne.

Hvis man slår op i ordbogen under hygge og autencitet, står Cafe Pixie på Bopa Plads. Om dagen finder man en symfoni af barnevogne og kaffevarianter, og om natten indtager Østerbros ungdom stedet. Apropos øl så må du ikke gå glip af Tap10 på Østerbrogade, hvor du kan smage gode øl fra hele verden.

En oplagt teambuilding destination er en tur i Parken, hvis dit hold ikke har hjemme i København, kan du vente til Landsholdet skal møde modstand på nationalarenaen. Du kan tjekke programmet her.

Find det perfekte kontor

Søg blandt +500 kontorer og kontorhoteller i København - book en fremvisning eller få hjælp til at vælge af en kontorekspert. Kvit og frit ✌️

Indlæser