Kontorfællesskab i Nordvest

Bliver du først en del af den autentiske og kreative del af København, forlader du den ikke igen

Lidt om at arbejde i Nordvest

Nordvestkvarteret, København NV, regnes for en stor procentdel af det øvre Københavns areal, hvor denne del primært grænser op til Søborg, Gladsaxe og Gentofte. I daglig tale er Nordvest dog overvejende beliggende i den sydlige del af Bispebjerg og alt efter Nørrebro st. Nordvest huser et utal af især mindre virksomheder og industribygninger, da dette kvarter er, i forhold til det øvrige København, relativt billigt for både private og erhvervsmæssige lejemål. Kvarteret er derudover kendt for at være et sted præget af etnisk diversitet, både beboere og erhverv imellem.

Som en del af et kontorfællesskab i Nordvest

I Nordvest er der rigtig mange kreative kontorfællesskaber. Det skyldes nok at Nordvest er præget af mange gamle rå industribygninger og har derfor i mange år været primære placeringer for mindre virksomheder inden for især de kunstneriske og kreative erhvervsfag.

Tip 💡

Nogle af de fedeste kontorfællesskaber for kreative freelancere kan du finde i Nordvest og på Nørrebro.

^ Cecilie, OfficeHub

Billig parkering og nem offentlig transport

Nordvestkvarteret er ideelt for dig, som kører på arbejde og ankommer til kontorfællesskabet fra især den nordlige del af København. Her er der gode indkørselsmuligheder direkte fra motorvejen og du kommer forholdsvist hurtigt frem – desuden er der billige parkeringsmuligheder da det er gul zone. Dette kan dog ikke slå det offentlige, hvor du med S-toget eksempelvis kan komme fra Hellerup station til Bispebjerg station på kun 4 minutter.

Tip 💡

Rigtigt mange studerende bor på Nørrebro og i Nordvest – så hvis du gerne vil kunne tiltrække dygtige studiemedarbejdere, er det bestemt en fordel at have kontorfællesskab her.

^ Alex, OfficeHub

Er du til walk and talk møder?

Som en del af et kontorfællesskab i Nordvest finder du hurtigt ud af, at Nordvest er den del af København som står for det største samlede areal af grønne områder, nemlig ved Utterslev Mose. Dette område danner optimale rammer for en god omgang ‘walk and talk’ for at cleare tankerne og få idégenereret på det næste store projekt. Derudover kan en hyggelig tur på den vel omtalte Bispebjerg Kirkegård anbefales til samme formål.

Tip 💡

Midt i April står de kendte kirsebærblomster på Bispebjerg kirkegård i flor. Dette er kun over en kort periode på omkring 2-3 uger, så udskyd det ikke, det er absolut et besøg værd.

^ Cecilie, OfficeHub

Caféer, værtshuse og fine dining

I Nordvest finder du, ligesom ved befolkningen, stor etnisk diversitet i madkulturen. Du finder alt lige fra sæsonpræget højgastronomi, klassisk dansk mad til hyggelige bodegaer og caféer, hvor et spil meyer ikke er helt unaturligt. Prøv eksempelvis den nye gastronomiske restaurant SWAG – Simple Wine And Gourmet eller det hyggelige spisested Måltid på Bispebjerg Torv.

Tip 💡

‘Spisebutikken’ Behov på Rentemestervej laver en suveræn pizza og kan klart anbefales, hvis du er på de kanter.

^ Alex, OfficeHub

Fejring i Nordvest

Har i lukket en stor deal der skal fejres? Giv den gas med firmakortet på Tribeca NV, som kokkererer italiensk new yorker-inspireret gastronomi med sans for bæredygtighed og økologi. Hvis i er mere til pool, kolde fadøl og cowboy-toasts kan Pool Pub klart anbefales.

Tip 💡

Tribeca NV huser desuden Københavns første pizza- og øl-laboratorium. Besøg det, og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

^ Cecilie, OfficeHub

For at opsummere

Så er du i det kreative hjørne og ønsker at være en del af det industrielle og relativt billige Nordvestkvarter, så er et kontorfællesskab i Nordvest stedet for din virksomhed.

OfficeHub

Hvem er vi?

Du er havnet her, fordi vi hver dag hjælper folk som dig med at finde nye omgivelse at arbejde i.

Du kan benytte vores service, hvor du kvit og frit får hjælp til at finde dit næste kontor, eller du kan browse vores platform, med mere end 130 kontorer og kontorfællesskaber, på egen hånd.

For hvert sted har vi indsamlet billeder, video, information om beboere og lavet virtuelle rundturer. Giv os et ring eller skriv dig op her på siden, så får du gratis hjælp eller adgang til vores platform.

Vi tales ✌ Ha' det godt så længe..

Indlæser