Kontorfællesskab på Vesterbro

Er man først en integreret del af Vesterbro, forlader man det ikke igen!

Lidt om at arbejde på Vesterbro

Vesterbro har de senere år gennemgået en kæmpe byfornyelse, hvorfor bydelen tiltaler både velstillede familier, og flere og flere virksomheder finder desuden denne del af København særligt interessant. Dette er især grundet, at der er opblomstret en hel del spændende forretninger og kontorfællesskaber på Vesterbro, velegnet for både den kunstneriske type og den ambitiøse iværksætter.

Kontorfællesskab på Vesterbro

Da Vesterbro er den del af København som grænser op til flest københavnske naboområder, er der her rig mulighed for at kunne placere din virksomhed, hvor end du vil. Vesterbro strækker sig nemlig helt fra Rådhuspladsen, langs Vesterbrogade og til Frederiksberg. Denne rummer desuden alt lige fra hipsterkvarteret i Kødbyen med tonsvis af lækre spisesteder såsom Warpigs og Nose2Tail, samt et markeret byliv med både diskoteker, caféer og hyggelige barer og pubs.

Tip 💡

Hvis du er til amerikansk BBQ i rammer der er helt nede på jorden, så tag et smut forbi Warpigs – forvent dog ikke at få lavet så meget bagefter. Det ligger ret tungt 😉

^ Alex, OfficeHub

Lad bilen stå hvis du kan

Skulle du være nødsaget til at tage bilen på arbejde, er der flere kontorfællesskaber på det gamle DSB område som har rigtig gode parkeringsmuligheder. Men den offentlige transport er klart det nemmeste, hvis du kommer udenfor København – her kulminerer alt offentlig transport nemlig på Hovedbanegården. Langt de fleste Københavnere foretrækker dog at hoppe på jernhesten, når de skal igennem byen.

Tip 💡

Hvis du er på udkig efter gratis parkering kan du på Fisketorvet parkere gratis alle ugens syv dage.

^ Cecilie, OfficeHub

Er i til ‘Walk and talk’ møder?

Mangler du inspiration til det næste store projekt, og finder du frisk luft et godt grundlag for idégenerering? Så hent et kop kaffe fra den lokale café og ta’ et smut forbi til træstubben i Saxoparken – et af Vesterbros få grønne områder. Alternativt kan man altid slentre rundt på gaderne og mærke byens puls.

Tip 💡

Hvis du skal forkæle dig selv eller teamet med en rigtig snasket frokost, så ta’ forbi Isted Grill og få deres legendariske flæskestegssandwich – og husk; godt med bearnaise.

^ Alex, OfficeHub

Teambuilding på Vesterbro

Har i brug for en dag i teamets ånd, hvor socialisering og dialog er i fokus, er Vesterbro det helt rigtige sted at være. Start dagen ud med en tur på det velkendte morgenmadssted Mad & Kaffe på Sønder Boulevard efterfulgt af et besøg hos Khora Virtual Reality i Kødbyen for et sjovt og anderledes indslag. Besøg derefter Danmarks største fødevaremarked, Westmarket og sluk både tørst og sult hos en af de mange lækre madboder.

Tip 💡

Udvalget af kontorfællesskaber på Vesterbro er større end man skulle tro – mange tror at SOHO er det eneste store sted, men det er ikke rigtigt.

^ Alex, OfficeHub

Fredagstur på Vesterbro

Skal overskuddet brændes af en fredag aften i form af en god middag, er Kødbyen det rette sted at være. Her finder du både lækre streetfood-restauranter, hvor du ikke er nødsaget til at tømme lommerne, samt ambitiøse gourmetrestauranter. Et eksempel på sidstnævnte kan være KUL i Høkerboderne, hvor du desuden har mulighed for et godt glas vin eller en god drink som bidrag til den gode stemning og den hyggelige snak.

Tip 💡

Et tip fra mig er, at hvis du elsker konstant sommer, kan du hele året få lækker mad fra grill på Restaurant KUL i Kødbyen.

^ Cecilie, OfficeHub

For at opsummere

Så er du vild med en bydel i forandring og diversitet indeholdende lidt for enhver smag, er et kontorfællesskab på Vesterbro det rette sted for din virksomhed.

OfficeHub

Hvem er vi?

Du er havnet her, fordi vi hver dag hjælper folk som dig med at finde nye omgivelse at arbejde i.

Du kan benytte vores service, hvor du kvit og frit får hjælp til at finde dit næste kontor, eller du kan browse vores platform, med mere end 130 kontorer og kontorfællesskaber, på egen hånd.

For hvert sted har vi indsamlet billeder, video, information om beboere og lavet virtuelle rundturer. Giv os et ring eller skriv dig op her på siden, så får du gratis hjælp eller adgang til vores platform.

Vi tales ✌ Ha' det godt så længe..

Indlæser