Legatet til studerende, der ønsker et bedre miljø at skrive i

OfficeHub Legatet giver hvert år én eller flere studerende en specialeplads i et af Københavns fedeste kontorfællesskaber, når den sidste opgave skal skrives.

Spørgsmål & svar

  • 1. Hvem støtter vi?

    OfficeHub Legatet kan ansøges af alle (professions)bachelor-, speciale- eller ph.d-studerende, som er i færd med at skrive en større opgave i forbindelse med et videregående uddannelsesforløb ved én af følgende uddannelsesinstitutioner:

    • Aalborg Universitet: afdeling i København
    • Copenhagen Business School: afdelinger i København og Frederiksberg
    • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: afdeling i København
    • Danmarks Tekniske Universitet: afdelinger i Kgs Lyngby, København, Ballerup og Søborg
    • Københavns Erhvervsakademi: alle afdelinger i København
    • Københavns Universitet: alle afdelinger og institutter i København
    • Professionshøjskolen Metropol: afdelinger i København, Frederiksberg og Hillerød
    • Roskilde Universitet: alle afdelinger i Roskilde

    OfficeHub Legatet uddeles primært til studerende, som skal til eller er i gang med at skrive deres "sidste opgave", men undtagelser kan forekomme.

    Skriver i bachelor- speciale eller ph.d-opgave i små grupper, er i også meget velkomne til at ansøge. I skal blot ansøge OfficeHub Legatet hver for sig, og nævne i ansøgningen (ved fulde navn) hvem i er i gruppe med

  • 2. Hvem støtter vi ikke?

    OfficeHub Legatet uddeles kun til ansøgninger fra studerende på ét af de uddannelsesniveauer, der er tilknyttet én af ovenstående uddannelsesinstitutioner. Vi forbeholder os retten til ikke at besvare ansøgninger, som ikke opfylder kravene for ansøgningen af OfficeHub Legatet.

  • 3. Hvad får jeg fra legatet?

    OfficeHub Legatet giver en fri speciale- eller flexplads i 3 til 6 måneder hos ét af de kontorfællesskaber, som OfficeHub samarbejder med. Pladsen kunne fx være i et kontorfællesskab, hvor der til dagligt sidder fagfolk fra den branche, som du skal arbejde i efter endt uddannelse.

    OfficeHub Legatet har en værdi på 6.000-12.000 DKK, hvilken afhænger af, hvor du ender med at sidde, og i hvor lang tid du behøver pladsen. De nærmere detaljer aftaler vi, såfremt du modtager OfficeHub Legatet.

  • 4. Hvorfor bør jeg sidde ude i byen?

    Der er et hav af undersøgelser, som viser, at vaner og miljø er forbundet med hinanden. Det betyder at rum som sove- eller kollegieværelset, hvor man typisk laver meget andet end at læse, er et mindre godt valg, når det kommer til valget af skrivemiljø. Til sammenligning er biblioteker eller læsesale bedre, da man for det meste ikke laver andet end at studere her.

    Dernæst bør man overveje mængden af distraktioner, som i et kontorfællesskab, hvor man har eget skrivebord og ofte sidder i eget område, er mindre end de fx ville være på en café eller i kantinen på skolen. For nogle kan det ganske enkelt også være adskillelsen af privat- og studieliv der gør, at studiet, koncentrationen og skriveprocessen bliver lettere at overskue.

    Sidst, men ikke mindst, har man i et kontorfællesskab mulighed for at møde folk fra den branche, som man ender med at arbejde i efter endt uddannelse. Mange kontorfællesskaber har et branchefokus som eksempelvis medier, reklame, byggeri, teknologi, IT, journalistik, kreative fag eller lignende. Derfor kan dét at sidde ude i byen, være grobund for ens fremtidige professionelle netværk.

  • 5. Hvornår kan jeg forvente svar på ansøgningen?

    Når fristen for ansøgning er overskredet den 1. marts 2018, påbegynder vi behandlingen af ansøgningerne. Du kan forvente svar på din ansøgning inden den 10. marts 2018, såfremt du er modtager af legatet. Er du ikke modtager af legatet, får du ikke svar på din ansøgning.

  • 6. Hvor i byen kan jeg få en plads?

    Vi kan ikke garantere, at alle kontorfællesskaber, vi arbejder sammen med, har ledige pladser, når OfficeHub Legatet uddeles. Men, nogle af dem vil med garanti have ledige flex- eller specialepladser, og det er blandt disse pladser, du kan vælge, når tid er.

    Du kan se et udvalg af de kontorfællesskaber, du kan komme til at sidde hos, ved at besøge vores oversigt her.

  • 7. Det med småt...

    Er ganske småt; Modtager du OfficeHub Legatet, er det eneste, vi forventer retur, en anmeldelse af det kontorfællesskab, som OfficeHub Legatet har givet dig en plads hos - altså lidt om kulturen, menneskene, fordele/ulemper osv.

    Det skal være os i hænde omkring den tid, hvor dit legat udløber, og har til formål at a) give os en god historie at fortælle om vores samarbejdspartner, og b) hjælpe os med at matche kulturen i et kontorfællesskab med de virksomheder vi hjælper til dagligt.

Sådan ansøger du

For at søge OfficeHub Legatet, skal du sende en ansøgning til os mellem den 1. januar 2018 og den 1. marts 2018. Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Fulde navn
  • Alder
  • Uddannelsesinstitution
  • Uddannelsesretning
  • Motiveret ansøgning

Ansøgningen skal sendes til legat@officehub.dk.

NB: Vi vægter kreativitet og opfindsomhed ifbm. ansøgningen, når vi tager stilling til, hvem der skal have legatet.

Indlæser