Se de bedste kontorfællesskaber i Roskilde - Få det hele for det halve, og bliv en del af en by i vækst

Danmarks tiendestørste by og tredjestørste på Sjælland. Roskilde er massiv, men byen vækster vildt i disse år. Den relativt lave husleje - halvdelen af Københavns ditto - tiltrækker både private og virksomheder i hobetal. Kontorpengene rækker længere i forstaden, og det udnytter flere, når de vælger et kontorfællesskab i Roskilde.

Gode grunde til at du skal vælge et kontorfællesskab i Roskilde

Som en del af et kontorfællesskab i Roskilde bliver du en del af en by, som er i rivende udvikling når det omhandler virksomheder og erhvervsmæssig vækst. Faktisk regner kommunen med at byen vil vokse med 1.400 nye borgere hvert år frem mod 2022.

Kontorfællesskaberne i Roskilde ligger typisk i gamle, nyrenoverede industribygninger, hvor man finder mange små kontorer i dag. En af årsagerne til at flere virksomheder vælger at rykke vest for Valby Bakke er de virkelig gode skaleringsmuligheder, som man kan få til virkelig favorable priser

RUC (Altså Roskilde Universitets Center for de uindviede) udgør en af de andre tungtvejende årsager til at kigge mod Roskilde. Universitet uddanner dygtige - og skarpe - hjerner, som giver jeres virksomhed mulighed for at rekruttere praktikanter og potentielle medarbejdere før de kigger mod København.

Du vil hurtigt finde dig tilrette i den grønne by, som er rig på kultur og oplevelser. Her findes desuden både skov og vand, trods den centrale placering.

Sådan kommer du til Roskilde

I Roskilde er infrastrukturen til og fra hovedstaden samt det resterende Sjælland rigtig god hvis du er i bil, men hvis du har mange medarbejdere fra København kan turen på cykel godt blive lidt lang (Nærmere bestemet 31,6 kilometer)

Men der findes også en middelvej mellem de to yderpunkter. Den offentlige transport tilbyder en togtur fra Hovedbanegården til Roskilde station på 22 minutter. Men de mange togkøer, daglige forsinkelser og generel ustadighed kan hurtigt blive et stort irritationsmoment. Der er dog flere, der pendler dagligt mellem to af Sjællands største byer

Endeligt må det siges at Roskilde indtager positionen som bilernes by i den forstand, at du let kommer dertil med motorvej, men også fordi det ikke tager mange minutter at finde parkering - som endda ofte er gratis

Livet i og udenfor et kontorfællesskab i Roskilde

om skrevet finder du mange grønne områder og skønne panoramaudsigter i Roskilde. Her har du mulighed for at gøre brug af de mange cykelruter, hvis du har brug for en pause i det hårde arbejdsprogram

Desuden findes rig mulighed for at tage en walk’n’talk i perfekte og fredsommelige omgivelser, hvor der kan idégenereres om det næste store projekt før I vender tilbage til kontorfællesskabet.

Kontorfællesskaberne får typisk leveret mad udefra via en frokostordning fra nærliggende catering firmaer. Men hvis du bevæger dig udenfor døren, finder du hurtigt ud af at Roskilde byder på mange hyggelige omgivelser og restauranter

På restaurant, Vigen Strand, får du - ud over fantastiske omgivelser og en fabelagtig udsigt - formidabel mad af en kaliber, som kun få kan blære sig med. Alternativt kan du prøve Primo Piano, hvor du kan få en lækker husets pizza uden at tømme lommerne. Desuden finder du et hyggeligt gågademiljø i centrum af Roskilde, som huser mange og forskellige former for dagligvareforretninger.

Hvis du ikke har været en tur i Roskilde Domkirke siden du gik i folkeskolen, er det bestemt værd at tage et smut forbi igen – den blir’ kun smukkere, jo ældre du bliver.

Er det blevet fredag, og ønsker du at gøre noget godt for dine ansatte, udgør Roskilde de perfekte rammer for den mission. Start fyraftenen ud med en tur i Boserup skov. Denne grænser direkte op til et hyggeligt område ved Roskilde Fjord, hvilket danner skønne omgivelser for en solskinsdag - og en kold øl - i teamets ånd. Besøg herefter den nye restaurant WHY på Ringstedgade, hvor i får serveret lækker asiatisk mad akkompagneret af nyshaket- og fortolket cocktail.

Find det perfekte kontor

Søg blandt +500 kontorer og kontorhoteller i København - book en fremvisning eller få hjælp til at vælge af en kontorekspert. Kvit og frit ✌️

Indlæser