De bedste kontorhoteller i Ballerup - Forstadens svar på Silicon Valley

I begyndelsen af det 20. århundrede boede der lidt mere end tusinde mennesker i Ballerup - en fjerdedel af dem var handelsmænd. Mens software forlængst har erstattet kvæg som primær handelsvare, er bydelen stadig stedet, hvor driftige, danske virksomheder søger hen for at leje sig ind på prisvenlige kontorhoteller med service og infrastruktur i topklasse.

Derfor skal I vælge et kontorhotel i Ballerup

Kontorhoteller i Ballerup tilbyder kort sagt værdi for pengene. Derudover får man desuden frisk luft og en hverdag fri for myldretid. Trods det provinsrelaterede omdømme, har Ballerup - som by - vundet frem inden for de seneste år. Faktisk i en sådan grad at direktøren fra en større, indisk IT-kæmpe udtalte følgende til Børsen.

”Ballerup er Danmarks svar på Silicon Valley.” udtalte Vikash Chowdhury nemlig. Men hvorfor egentlig?

Jo, det viser sig, at byen med postnummeret 2750 er internationale virksomheders foretrukne kommune, når de kommer til Danmark, viser en analyse af Kraks Fond. Det skyldes i høj grad at kommunen har gjort sig kendt for at have et lavt niveau af bureaukrati.

Hvis du rykker til Ballerup, rykker du altså væsentligt tættere på en række internationale og nationale virksomheder i sværvægterklassen. Så i får mulighed for at sparre med virksomheder et godt stykke over jeres niveau som for eksempel Dong Energy, Topdanmark og KMD.

Sådan kommer I til Ballerup

En af de største fordele ved Ballerup i forhold til Indre By og brokvartererne er at du slipper for myldretiden hver morgen og eftermiddag. Du kan faktisk komme fra Københavns Centrum til Ballerup på 28 minutter bag rattet.

Men hvis du foretrækker at få tjekket mails undervejs i din transit, kan du lade andre styre køretøjet og komme fra Københavns Hovedbanegård til Ballerup Station på 25 minutter plus din transport til og fra begge steder.

Desuden kører mange busser, som stopper i Ballerup, på motorvejen, side om side med hverdagens bilister, og det offentlige kan derfor mange gange betale sig tidsmæssigt.

Cyklen er for de færreste en mulighed, hvis man skal hele vejen fra København, da man skal sætte en time af til turen. Derfor vælger langt størstedelen af de virksomheder vi har hjulpet, at klare turen bag et rat eller med rejsekortet.

Hvis du har benene og bopælen til det, kan du også kæmpe dig op over Valby Bakke - som faktisk ikke er så slem - og tage cyklen på jobbet.

Ballerup i og efter arbejdstiden

Ballerup by har måske et lidt mere provinsielt ry end den egentlig fortjener, og selvom de største fordele ved den er praktiske, så tilbyder byen faktisk rigtig gode frokost og teambuildingmuligheder, som man ikke finder i Indre By.

Selvom langt de fleste kontormuligheder i Ballerup tilbyder kantine, kan I finde flere hyggelige cafeer og restauranter. Eksempelvis Café Laquart på centrumgaden eller La Rustica i Ballerup Centrum, som begge udgør fine rammer til en fyraftensøl.

En fredag eftermiddag i teamets ånd kunne helt bestemt bruges på en af Danmarks bedste indendørs gokart-baner, hvor I kan få tilfredsstillet konkurrencegenet og den indre fartdæmon, men også bygget sociale relationer i teamet. Herefter ville en middag på Torvets Brasserie på Centrumgaden agere de perfekte rammer for en god middag oven på overhalinger og udskridninger.

Find det perfekte kontor

Søg blandt +500 kontorer og kontorhoteller i København - book en fremvisning eller få hjælp til at vælge af en kontorekspert. Kvit og frit ✌️

Indlæser