De 4 bedste kontorhoteller i Hellerup - Den eksklusive enklave
Når man kører forbi Svanemøllen Station og fortsætter lige ud af Strandvejen i nordlig retning, rammer man Hellerup inden længe. I 1700-tallet var det her, rige københavnere byggede sommerresidenser. I dag er det også her man finder nogle af Danmarks rigeste mennesker og flotte kontorhoteller.
Derfor skal I vælge et kontorhotel i Hellerup
Mange danske byer har en Strandvej på listen over vejnavne, men i Hellerup findes Strandvejen. Fortsættelsen af Østerbrogade skærer sig igennem det velbeslåede område, som en guldåre, hvor store villaer og delikatessebutikker tårner op på begge sider af den danmarkskendte vej
Som en del af et kontorhotel i Hellerup, kan I forvente at finde et kontor, der passer lige til jeres virksomhed. Samtidig med at I kan kalde et af Nordsjællands mest attraktive områder for hjem, får I skov, hav og sø som naboer
Derfor finder I også kontorhoteller i Hellerup, der kan tilbyde jer eksklusive adresser og et berømt postnummer til email-signaturen. Men det er ikke kun glitter og glamour får med her. Substansen følger trop.
I Hellerup kommer man tæt på den danske magtelite indenfor både det private og det offentlige. Det kan man se, når man kigger på bilerne, der holder parkeret på sidegaderne til Strandvejen. Men det er ganske enkelt faktuelt, at der i i Gentofte kommune findes 195 direktører for virksomheder med mere end 100 ansatte.
Kontorhotellerne i Hellerup matcher byens beboere. Her kan I vælge og vrage mellem velindrettede og overdådige rammer, og det er muligt at finde lige præcis det udtryk, I mener, matcher jeres brand og behov
Men det er ikke kun formen, der er styr på. For indeni de velindrettede Kontorhoteller i Hellerup finder i et serviceniveau, der hører til på den absolut øverste hylde indenfor kontorhotelverdenen. Det betyder at I får smilende receptionister, telefonpasning, rengøring og mødelokaler, hvor alt står klar, når I skal bruge det
Det korte svar, på hvorfor I bør flytte ind på et af Hellerups kontorhoteller, er: Her får i indretning på et virkelig højt niveau, eksklusiv adresse og et servicenivaeau, der matcher beliggenheden. Hellerup er en perfekt destination for virksomheder, der gerne vil udstråle professionalisme og imponere besøgende kunder.
Sådan kommer I til Hellerup
Selvom mange Københavnere ser Hellerup som en nordlig forlængelse af hovedstaden, tilhører bydelen faktisk Gentofte Kommune. Hellerups grænser går fra Øresunds strande i øst, Østerbro i syd og Gentofte mod nord.
Derfor er bydelen da også et reelt knudepunkt, når det kommer til infrastruktur, hvilket er ideelt for både kollegaer, kunder og samarbejdspartnere, når de skal til og fra kontorhotellet i Hellerup. Hvis man tager turen fra Nordsjælland, kan man køre på motorvej på lange dele af strækningen, og omvendt tager turen små 20 minutter fra Indre By
Men hvis I vælger et kontorhotel i Hellerup får i også en række valgmuligheder indenfor offentlig transport. I kan vælge mellem S-tog, bus og sågar også Øresundstoget, der klarer turen fra Hovedbanegården på 16 minutter
For de meget morgenfriske og fitness-orienterede kan man tage turen fra Indre By og derop på mindre en halv time på cyklen med udsigt til vandet på flere dele af strækningen. Hvis man kører Bianchi, kan man måske klare det på tyve minutter
Hellerup i og uden for arbejdstiden
København i 1700-tallet var en meget anderledes by, end den vi kender i dag. Snavs og støj fik det velhavende borgerskab til at bygge landsteder nord for hovedstaden. I kan læse mere om Hellerups historie her. I dag er Hellerup stadig en dyr destination, hvor Richelieus Allé, Danmarks dyreste villavej i 2018, ligger.
Vælger I et kontorhotel i Hellerup, får I derfor adgang til et væld af både kulturelle, kulinariske og maritime oplevelser som I kan nyde i og udenfor arbejdstiden.
Mangler I en god gave til en medarbejder kan i gå en tur på Strandvejen - der endda har sin egen hjemmeside - her kan man finde en lang række forskellige specialbutikker, der kan klare alt fra dyre cremer til dansk design
Måske har i ramt jeres mål for året og skal ud og fejre det i arbejdstiden, her er Esthers Spisehus en populær destination, hvor i kan spise god og særdeles solid dansk mad akkompagneret af både snaps og øl, hvis det er den helt store fejring, der er tale om, vel og mærke.
En af de nyere institutioner i Hellerup er Tuborg Havn, der tidligere betjente de Tuborg bryggerier. Deraf navnet. Carlsberg ejer havnen i dag, og den administreres af Kongelig Danske Yachtklub, der har placeret deres imponerende klubhus - som er et besøg værd - midt i Tuborg Havn.
Det er også her man kan klare sine indkøb i butikscentret Waterfront Shopping, hvor man sågar kan finde en Netto. Lige rundt om hjørnet fra Tuborg Havn finder man andet Saxo Banks hovedsæde komplet med to formel-1 biler i foyeren.
Hvis I skulle have lyst til et koldt glas efter fyraften, er et af de naturlige samlingssteder om sommeren Hellerup Sejlklub. Her afholdes internationale sejlstævner, som I kan overvære, mens I nyder en hvidvin på den tilhørende restaurant, hvor I kan indånde havgusen over retterne fra det dansk-franske køkken.