Se de bedste kontorfællesskaber på Frederiksberg - Byen i byen med de brede boulevarder

Det er få steder i København, hvor du finder slotspark, zoologisk have og en handelshøjskole. Faktisk er det kun på Frederiksberg. Frederiksberg er stokkonservativt og progresivt på en og samme tid. Uden for Copenhagen Business School spilles der opera fra underjordiske højtalere, mens der inden for udklækkes finansgenier, der kommer til at ændre verden. Samme spænding finder man på flere af bydelens kontorfællesskaber.

Gode grunde til at du skal vælge et kontorfællesskab på Frederiksberg

Det er med god grund at en tredjedel af alle københavnere ville ønske de boede på Frederiksberg. Det er tempoet, stemningen, den usnobbede eksklusivitet, de grønne åndehuller og de smukke historiske bygninger, der gør det. Området med postnummeret 2000 er ganske enkelt noget helt andet end resten af København.

Det er præcis de samme årsager, der ligger til grund for at du skal vælge et kontorfællesskab på Frederiksberg. Og grunden til at mange virksomheder vælger kontorfællesskaber på Frederiksberg som deres nye hjem, når de skal finde nyt kontor.

For her får du alle de fordele kontorfællesskaber har, men med det ekstra twist, at de ofte ligger i smukke gamle bygninger, der er gennemrenoveret indvendig, så de matcher tidens flygtige smag.

Faktisk kan det at vælge et kontorfællesskab på Frederiksberg også vise sig at være en strategisk smart beslutning. For det første får du en eksklusiv adresse, der understreger virksomhedens seriøsitet.

Men du får derudover muligheden for at tilbyde dine medarbejdere en arbejdsplads, hvor det er let at komme til og fra, uanset om de bor på Østerbro eller Indre By. Det er en af årsagerne til kontorfællesskaber på Frederiksberg er blevet så populære.

Står du og mangler finansielle, tekniske eller HR-talenter, så er et kontorfællesskab som Creators Floor. For her får du praktisk talt hjemme på Copenhagen Business School, hvor den type talenter hver dag tjekker ind og higer efter at finde relevant erfaring til at proppe på deres i forvejen imponerende CV’er.

Kort sagt: Kontorfællesskaberne på Frederiksberg spænder bredt, og derfor er det også en populær destination for stadig flere virksomheder, der søger hen mod byen i byen. Hvis du har brug for hjælp til at vælge, sidder vores kontorrådgivere klar til at give et gratis råd med på vejen.

Sådan kommer du til Frederiksberg

Alle offentlige veje i Frederiksberg indgår i én samlet parkeringszone, og du finder derfor næsten over alt i Frederiksberg gratis parkering i minimum to timer. Det er jo genialt, hvis en kunder kommer kørende til kontoret.

Da Frederiksberg er omkranset af Københavns Kommune på alle sider, findes der derudover rig mulighed for offentlig transport. Frederiksberg huser hele fem stationer, og de fleste busser i Københavns kommune berører da også Frederiksberg på den ene eller anden måde.

Men det helt store offentlige transport trækplaster må være metroen, der allerede nu skærer sig gennem Frederiksbergs undergrund fra Vanløse mod Indre By, men inden længe også kommer til at dække byen i byen fra nord til syd, når den nye metroring åbner.

Livet i og udenfor et kontorfællesskab på Frederiksberg

Frederiksberg er grønt, godt og lækkert. Så hvad enten du er til en gåtur i en park, lækre delikatesser eller brunch, finder du alt, hvad du skal bruge, på Frederiksberg.

Med et kontorfællesskab i Frederiksberg er det oplagt at tage en gåtur efter frokost eller til et uformelt “walk’n’talk”-møde. Her er nemlig rigtig mange grønne områder som eksempelvis Frederiksberg Have, Søndermarken eller Zoologisk Have. Så hvis du dyrker “walk’n’talk” - som de fleste, der har læst Steve Jobs-biografien efterhånden gør, vil løbe en tur efter arbejde eller på anden måde bare har brug for et skud med grønt, er et kontorfællesskab på Frederiksberg et oplagt valg.

Før arbejde kan du passende tage en tur forbi Frederiksberg Svømmehal, hvor du kan lægge dig i slipstrømmen på alle de andre motionister, der starter dagen ud med klor, koldt bad og måske endda en hurtig tur i saunaen.

Skal du have en lækker frokost eller “wine & dine” en vigtig kunde? Så tag forbi Brasserie Degas eller Café Sokkelund og følg op med en god kop kaffe og en snak på kontoret, så kommer den endelige underskrift på kontrakten nærmest af sig selv.

Skal budgettet holdes lidt nede, er der flere steder i Frederiksberg placeret diverse dagligvarebutikker samt små autentiske delikatesseforretninger. Herunder kan nævnes små steder som Grand Fromage eller Godthåbsvejs Petit Paté, som helt sikkert har noget, som du har lyst til.

Har den længe ventede kunde endelig underskrevet samarbejdskontrakten, og skal det fejres med manér? Påbegynd fyraftenen med en tur i Frederiksberg Have til en hyggelig snak og lidt rygklapperi. Tag derefter videre til en af de mange restauranter eller caféer. Slut af på den hyggelige bar, Himmerigets Ølbar, der har et fantastisk udvalg af øl fra nationale og internationale mikrobryggerier.

Find det perfekte kontor

Søg blandt +500 kontorer og kontorhoteller i København - book en fremvisning eller få hjælp til at vælge af en kontorekspert. Kvit og frit ✌️

Indlæser