Se de 3 bedste kontorhoteller på Vesterbro - Det hippe og kreative brokvarter

Vesterbro er gået fra slagteriforstad til i en overgang at være Københavs svar på Red Light District. Men efter en længerevarende byfornyelse op gennem 90’erne og 00’erne står bydelen nu som en af de flottere i København. Den rebelske ånd er dog ikke væk. I dag er den flyttet ind i nytænkende virksomheder, der sidder i de flotte kontorhoteller på Vesterbro.

Derfor skal I vælge et kontorhotel på Vesterbro

Historiske Vesterbro udgør sammen med Nørrebro og Østerbro Københavns brokvarterer - flere ser faktisk Vesterbro som en sammensmeltning af Nørre- og Østebro - for det her man finder finder et hipt miljø og grønne områder.

Du skal vælge kontorhotel i København V., bedre kendt som Vesterbro, hvis I ønsker et centralt beliggende lejemål i København, med en god infrastruktur. Med i lejen kommer den ubenægtelige, kreative stemning som kommer fra de moderne cafeer og forretninger, der ligger i det rå Vesterbro.

Udvalget af kontorer er indtil videre begrænset på Vesterbro, da bydelen hovedsageligt er præget af tæt bebyggede beboelsesejendomme. Ønsker I alligevel et kontorhotel på Vesterbro, er områderne i og omkring Rådhuspladsen, Kødbyen og Kalvebod Brygge, de steder, hvor der er størst mulighed for at finde kontorlokaler.

Disse beliggenheder er særdeles attraktive, og prisen er derfor påvirket heraf. Om et års tid bliver transportmulighederne optimeret, fordi den kommende Cityringen giver Vesterbro tre nye metrostationer, hvilket er en stor forbedring for bydelen.

Med virksomheden placeret på Vesterbro, sender det samtidig et signal til potentielle kunder og medarbejder om, at I er en moderne og hip virksomhed. Vesterbro har markant ændret udtryk de sidste år, og har i dag forandret deres status til en hip bydel med moderne butikker, restauranter og arbejdspladser.

Dette skyldes den byfornyelse som Vesterbro påbegyndte engang i 90’erne, som er faldet enormt heldigt ud. Væk er formørkede gyder og tilbage står flotte boulevarder med træbeplantning. Tidligere var bydelen kun boet af fattige og studerende på SU, men i dag er det et af de mest eftertragtede postnumre, især for yngre børnefamilier.

Bydelen er derfor ikke længere præget af kriminalitet og salg af illegale substanser i samme omfang som før. Der er allerede nu ved at blive lagt planer om at tilbygge en ny bydel kaldet ‘Lille Vesterbro’, og dermed udvide Vesterbro endnu mere. Her skal der laves anderledes studieboliger, og være plads til mindre virksomheder, læs mere her

Derfor er denne nye bydel noget som kunne blive interessant for virksomheder, der ikke har brug for så meget plads, men ønsker kontorlokaler i nybyggeri med en særdeles central beliggenhed tæt på offentlig transport.

Sådan kommer I til Vesterbro

Vesterbro ligger mellem Rådhuspladsen, Sydhavnen, Valby og ud til Frederiksberg, og fylder godt i det Københavnske bybillede. København V. er kendt for de mindre kontorhoteller, hvilket egner sig bedst til de små- og mindre virksomheder. Vesterbro har en yderst central beliggenhed, med gåafstand til både Hovedbanegården og Rådhuspladsen og med forbindelser til resten af København.

Som tidligere nævnt får Vesterbro bydelens første metrostationer år 2019, hvilket du kan læse mere om Langebrogadeher. Dette giver området en meget bedre infrastruktur i det ydre Vesterbro, hvor det indre Vesterbro både har S-tog og bus 5C, som er særdeles velfungerende.

Hvis du kommer i bil er der forskel, på hvad du kommer til at betale i parkeringsafgift. Vesterbro er nemlig inddelt i flere forskellige parkeringszoner, og timepriserne varierer fra 12 kroner til 20 kroner. Du kan blive klogere på hvilken zone I bliver en del af her.

Ellers er cyklen et helt oplagt tranportmiddel, hvis I skal en tur til Vesterbro. Selvom Vesterbrogade kan være travl i morgentimerne og omkring fyraften, så er der ikke meget, der slår fornemmelsen af at suse gennem det gamle brokvarter på vej til eller fra arbejdsdagen.

Vesterbro i og uden for arbejdstiden

Vesterbro er en gammel københavnsk bydel, med legendariske gader som eksempelvis Vesterbrogade og Istedgade. Vesterbro har i dag mange populære steder og aktiviteter, hvilket inkluderer Kødbyen, hvor der kan afholdes mere uformelle kundemøder - prøv cheeseburgeren på Tommis Burger joint - eller I kan tage i Tivoli hvis I ønsker en mere afslappende aktivitet for sine medarbejdere.

Ønsker I et mere formelt kundemøde, kan det gøres i det nye Tivoli Food Hall eller på Restaurant Cofoco. Lige overfor Tivoli ligger det nybyggede Axel Towers, som både består af kontorer, restauranter og andre butikker, der ligger rigtig centralt og med en flot udsigt til resten af København.

Længere inde på Vesterbro ligger ‘Carlsberg Byen’, som siden midten af 1800-tallet har været hjemsted for ‘Carlsberg bryggeri’, men i dag er hjemsted for beboelse, små nicheforretninger og en skole. Har I lyst til et besøg på selve Carlsberg, er der selvfølgelig også mulighed for det, læs mere her.

Har I brug for en mundfuld frisk luft i smukke omgivelser, kan I få det i ‘Ny Carlsberg Glyptotek’, hvor I kan kigge på antikke strukturer og moderne kunst fra hele verden. Higer I efter mere underholdning, ligger ‘Det Ny Teater’ på Gammel Kongevej på Vesterbro, hvor de mest kendte teaterstykker fra hele verden går.

Find det perfekte kontor

Søg blandt +500 kontorer og kontorhoteller i København - book en fremvisning eller få hjælp til at vælge af en kontorekspert. Kvit og frit ✌️

Indlæser