Se de bedste kontorhoteller i Nordhavn - Den spirende bydel med den smukke arkitektur

Indtil for ganske nylig var Nordhavn ikke meget mere end en havn. I 2013 fik bydelen dog sit eget postnummer - 2150. Siden da er det gået stærkt i den gamle erhvervshavn. Fra dengang frem til i dag er nye bygninger skudt op nærmest hver dag. Samtidig er erhvervet blomstret op, så man i dag finder flotte, fremadtænkende kontorhoteller, hvor infrastrukturen også er i top.

Derfor skal I vælge et kontorhotel i Nordhavn

Overvejer man et kontorhotel i Nordhavn, kan man forvente en beliggenhed i en af Københavns nyeste områder, fyldt med nybyggeri og erhverv. Nordhavn er nemlig på mange blevet Københavns ansigt for den vækst hele byen oplever i disse år.

Området er i stor udvikling, og der bygges til stadighed mange boliger, forretninger og erhvervsbygninger. Derudover er Nordhavn kendt for sin smukke havn, hvilket giver din virksomhed en fantastisk og smuk udsigt, både til vand og over resten af København.

Et kontorhotel i Nordhavn er derfor et ideelt sted at leje sig ind i, hvis I ønsker nye og funktionelle omgivelser i et moderne og hipt miljø med den smukkeste udsigt til havnen og resten af byen.

Vælger man et kontorhotel i Nordhavn, skal man være opmærksom på, at alt er nyt. Det er dog ikke dårligt. I får nemlig nye bygninger, restauranter og cafeer som naboer. Det betyder at Nordhavn rummer en særlig nybyggerstemning, som man ikke ser andre steder i København. En atmosfære som i høj grad eksisterer på baggrund af den smukke arkitektur, der er inspireret af rene nordiske linjer.

Selvom det stadig kun er fem år siden, at Nordhavn blev forvandlet til bolig og virksomhedsområde, er det allerede blevet et hipt og populært sted. Dette skyldes til dels de moderne og indflytningsklare lejligheder og lokaler, men bestemt også den flotte udsigt.

En sådan udsigt får man for eksempel fra kontorhotellet på Dampfærgevej Rebel Workspace, hvor man udover smukt fløjlinteriør, også kan benytte sig af vinautomaten, der helt sikkert har en drue på køl, I ville synes om.

Med beliggenhed i Nordhavn får man åbenhed og hav tæt på samt en smuk udsigt til resten af København fra de højeste bygninger. Derudover byder Nordhavn også på det nye og meget populære havnebad, som i vækker minder om det man finder på Islands Brygge, bare i en mindre udgave.

Sådan kommer I til Nordhavn

En af de helt store årsager til, det kan betale sig at finde et kontorhotel i Nordhavn, er at man her får en infrastruktur, der slår Indre By og brokvartererne, når det altså kommer til biler.

Det er nemlig muligt at komme hurtigt på 02-omfartsvejen, og dermed kommer man altså til Hellerup på bare 11 minutter. Det betyder selvfølgelig også, at resten af Nordsjælland har lettere adgang til den nye bydel sammenlignet med andre af Københavns områder.

Men den offentlige transport er også langsomt ved at nå samme omgangshøjde som arkitekturen i Nordhavn. I 2020 åbner Nordhavnslinjen nemlig, hvor det sidste stop får jer hele vejen ud til Orientkaj.

Endeligt er det selvfølgelig også muligt at tage cyklen, hvor man på lange stræk af turen ud af byen kan nyde brede cykelstier, hvor trafikken er mindre tæt end den er i København K. Og hvis I vælger et kontorhotel på Dampfærgevej, tager turen ikke lang tid fra Indre By.

Nordhavn i og uden for arbejdstiden

Som tidligere nævnt er Nordhavn meget præget af nybyggeri på nuværende tidspunkt. Dog er området i rigtig stor udvikling, og selvom Nordhavn på sin vis er en forlængelse af Østerbros Aarhusgade-kvarter, virker det til, at den på sigt godt kunne blive sin egen bydel.

Derfor er Nordhavn et område man bør holde øje med, både som privat og virksomhed, da der sker rigtig mange ting i ude i den gamle erhvervshavn. Siden de første lejligheder og erhvervsejendomme blev bygget for år tilbage, er værdien allerede steget og stigende.

Selvom Nordhavn allerede virker som sin egen by, er den stadig ved at blive udvidet endnu mere, især mod den nordlige side af havnen. De første dagligvarebutikker er også begyndt at blomstre op, og langs havnen er der kommet vincaféer, tapassteder og sushirestauranter, som er oplagte til kundemøder eller sociale arrangementer for medarbejdere.

På 17. etage kan I for eksempel nyde udsigten og Restaurant Silos skarpe frokostmenu, hvor I kan vælge mellem den klassiske kartoffelmad med friterede & syltede løg eller de mere tunge og franske hvide asparges med sauce hollandaise.

Find det perfekte kontor

Søg blandt +500 kontorer og kontorhoteller i København - book en fremvisning eller få hjælp til at vælge af en kontorekspert. Kvit og frit ✌️

Indlæser